Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, hvor både krop og sind inddrages. Med en kombination af massage, tryk, stræk og guidet vejrtrækning løsnes spændinger, og kroppen får mulighed for at give slip på både fysiske og mentale blokeringer.
Behandlingen hjælper dig til at mærke din krop på ny, frigøre ophobede spændinger og skabe balance, energi og ro i hverdagen.
Fordele ved kropsterapi
- Løsner spændinger i krop og muskler
- Skaber ro og balance i både krop og sind
- Styrker vejrtrækningen og giver mere energi
- Frigør fysiske og mentale blokeringer
- Kan reducere stress, uro og smerter
- Giver øget kropsbevidsthed og velvære
Hvordan foregår en behandling
Behandlingen starter altid med en indledende samtale, hvor jeg vil spørger indtil, hvilke problemstillinger du oplever osv.
Efterfølgende ligger du dig op på min briks iført undertøj og får lagt et tæppe over dig.
Jeg vil starte med at mærke, hvor du har spændinger eller blokeringer i kroppen, guide dig til et dybt og roligt frisættende åndedræt, som er med til at frigive de spændinger som kroppen kan gemme på.
Selve behandlingen vil foregå med dybdegående pulserende massage og akupressur tryk rundt omkring på din krop samt zonetryk.
Pulseringer samt åndedrættet vil give en øget blodgennemstrømning som vil være med til at frigive spændinger og blokeringerne.
Behandlingen foregår oftest på for- og bagsiden.
Tæppet vil blive fjernet på de områder på kroppen der arbejdes og tildækkes igen, når jeg arbejder videre rundt på kroppen.
Behandlingsformen kan variere meget i forhold til, hvilke problemstillinger du kommer med, behandlingen kan både være blid og hård, men jeg vil hele tiden have fokus på DIG og dine behov, selve behandlingen har jo til formål, at løsne årsagen til dine symptomer, set ud fra perspektivet at krop og psyke hænger uløseligt sammen, således kan du godt komme og nævne du har ondt i skulderen, men måske er årsagen til smerten, at finde et andet sted på kroppen. Derfor arbejder jeg altid med hele eller det meste af kroppen under en behandling.
Det må forventes, at der kan dukke følelser op undervejs i en behandling, det kan f.eks. være sårbarhed, vrede eller angst. Alle følelser er velkomne og jeg vil passe på dig hele vejen, til du kommer på den anden side.
Nogle vil opleve at en følelse vil transformere sig undervejs i behandlingen, det kan f.eks. være at vreden bliver til afklaring/forløsning eller at angsten bliver til ro eller sårbarheden bliver til fred.
Jeg sætter en ære i og skabe et trygt rum, hvor der er plads til store som små følelser kan rummes og tackles sammen med dig.
Efter behandlingen tilbydes der altid et glas vand og så vil der være en kort afsluttende samtale for, hvordan du har det og om der dukkede noget nyt op undervejs.
Kropsterapi
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en komplementær behandlingsform, som tager udgangspunkt i forbindelsen mellem krop og psyke. Kropsterapien anskuer kroppen som en helhed, hvor det fysiske og psykiske hænger uløseligt sammen. Simpelt fortalt, betyder dette, at hvis man ikke har det godt psykisk, sætter det sig som smerter eller spændinger i kroppen. Omvendt kan fysiske smerter påvirke ens psykiske tilstand.
Alle store følelsesmæssige påvirkninger, såsom sorg, stress, nervøsitet, vrede, angst og skam, kan sætte sig i kroppen enten som spændinger, smerte eller fysisk uro. Og derfor er det essentielt i behandlingen af fx stress, at man tager fat om roden til problemet, og ikke blot lindrer kroppens reaktioner.
Kropsterapi kombinerer flere forskellige metoder, blandt andet dybdegående massage, akupressur, guidet vejrtrækning og zoneterapi.
Kropsterapi kan hjælpe kroppen til at restituere og helbrede sig selv, via aktiveringen af lymfesystemet vil kroppen kunne udskille ophobede affaldsstoffer og gennem åndedrætsteknikkerne vil forbindelsen mellem hoved og krop blive genetableret.
Hvordan foregår behandlingen?
Kropsterapeutiske behandlinger tager ofte udgangspunkt i en samtale om, hvilke problematikker der fylder i klientens liv. Herefter fortsætter behandlingen på briksen, hvor der arbejdes med kroppen gennem dybdegående massage, akupressur, zoneterapi og guidet vejrtrækning.
Via den guidede vejrtrækning vil klienten kunne slappe af i kroppen, give slip på spændinger og efterfølgende have en følelse af kropslig frihed og indre ro.
Kropsterapien afsluttes typisk med, at man tilbyder klienten et glas vand, da flere oplever, at de udskiller ophobede affaldsstoffer i løbet af behandlingen. Imens taler man om, hvilke følelser og tanker, der er dukket op i løbet af behandlingen.
Kropsterapi er en effektiv behandlingsform, som kan behandle eller lindre følgende fysiske og psykiske lidelser:
- Stress
- Uro
- Angst
- Depression
- Ledsmerter
- Søvnproblemer
- Fysiske skader
- Hovedpine
- Migræne
- Spændinger/anspændthed
- Fordøjelsesproblemer
- og meget mere
Har du permanent ondt i kroppen?
Kropsterapi er en effektiv behandlingsform ved smerter i muskler og led uanset oprindelse.
Et dårligt knæ?
En gammel skulderskade?
Ondt i nakken?
Stive hofter?
Vores kroppe kan i løbet af livet opleve mange tilstande, hvor fællestrækket hos dem er smerte. Smerte der opstår ved en enten skader, opslid, stress eller eksempelvis en operation. Mange af os vælger at acceptere tingenes tilstand, som de er, og slår det hen som en tilstand ”man må leve med”.
Men hvorfor vælge det?
Hvad nu hvis kroppen prøver at fortælle dig noget? Måske er der en grund til, at den ikke vil hele efter smertestillende, fysioterapeut, genoptræning osv.?
Jeg fik en knæskade tilbage i 2005, efter et cykelstyrt. Jeg har været igennem et langt genoptræningsforløb med fysioterapeut, binyrebark blokader, krykker, operation og efter et kropsterapeutisk forløb, hvor jeg blev bevidstgjort om hændelser og oplevelser fra mit liv, under de utallige af behandlinger, hvilket har skabt en enorm forløsning i mit knæ og smerterne af aftaget.
I dag kan mit knæ godt værke lidt når der er noget betydningsfuldt for mig som skal ske, men det gør blot jeg lige tænker mig en ekstra gang om i den givne situation, husker på og lytter til hvad min krop fortæller mig.
Forløsning
En forløsning kan se ud på mange måder.
For nogle er det tårer, der manifesterer sig, når en følelse eller spænding slipper.
Hvor det for andre kan være en spontan latter eller et dybtfølt brøl.
Der kan være mange lyde – eller slet ingen.
Måske er det bare en helt almindelig samtale om det helt rigtige emne sammen med den helt rigtige person.
Der er ingen facit her – kun en lytten til hvad din krop prøver at fortælle.
Lyt til dig selv før, under og efter en kropsterapeutisk behandling.
Forbindelsen mellem krop og sind: Hvordan de påvirker hinanden?
Kroppen og sindet er tæt forbundne, og hver af dem påvirker den anden på mange måder. Når vi tænker på vores krop, tænker vi ofte på den fysiske form, vi har, men vores krop er meget mere end det. Det er også et værktøj, vi bruger til at opleve verden omkring os og interagere med andre.
På samme måde påvirker vores sind og vores tankegang vores krop. Når vi er stresset eller bekymret, kan dette føre til spændinger i kroppen og fysiske symptomer, såsom hovedpine, ømhed i musklerne og søvnløshed.
Men kroppen kan også påvirke sindet. Når vi dyrker motion, får vi endorfiner, der giver os en følelse af velvære og lykke.
Massage og afspændingsøvelser kan også hjælpe med at berolige sindet og øge trivsel.
At opretholde en balance mellem krop og sind er afgørende for at opleve fysisk og mental velvære. Det kan omfatte regelmæssig motion, stressreduktionsøvelser, kropsterapi og en sund diæt.
Husk, at kroppen og sindet er tæt forbundne, og at det er vigtigt at tage sig af begge dele for at opleve den bedst mulige livskvalitet.
Investér i dig selv ved at prioritere din fysiske og mentale sundhed, og du vil se, hvordan du kan få en positiv effekt på både krop og sind.
Mulige efterreaktioner
Under og efter en Totum behandling kan der opstå forskellige kropslige reaktioner. De er ikke farlige men blot en naturlig reaktion på behandlingen. Følgende reaktioner kan optræde:
SNURREN I KROPPEN:
Når gamle spændinger slipper, opstår der en øget gennemstrømning af blodet. Hermed øges optagelse af ilt og næring i cellerne. Denne proces kan mærkes som en snurren.
RYSTELSER:
Når kroppen retter op på sig/regulerer sig selv, kan der forekomme rystelser.
SVIMMELHED:
Når man arbejder dybt med åndedrættet, frigives der flere affaldsstoffer end normalt, og når disse går i blodbanen, kan klienten opleve en kortvarig svimmelhed.
KILDEN:
Overfladiske muskulære spændinger kan mærkes som kilden.
SVED:
Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere klientens stofskifte og fremkalde sved.
BRÆNDENDE FORNEMMELSE:
Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet, kan det mærkes som brændende fornemmelser.
KLØE:
Kløe kan forekomme når der opstår gennemstrømning i nervespidserne.
KRAMPER:
Oftest opstår kramper, når musklen afspænder sig selv ved sammentrækning. Det kan også skyldes væske-mangel.
HYPERVENTILATION:
Når klienten får kontakt til en psykisk blokering uden en egentlig forløsning, kan det udløse hyperventilation (klienten prøver at forløse).
HØNSERØV ELLER LÅSTE FINGRE:
Når de indre organer og åndedrættet reguleres, kan der forekomme spændinger omkring munden (hønserøv), og-/eller fingrene låser.
Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand i dagene efter en behandling for at udvaske den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra kroppens celler. Drik minimum 2 liter pr. Døgn.
Generelt er det godt med ro resten af dagen. Gå hjem og slap af. Hvis du skal arbejde, gør det da i dit eget tempo - gå tidligt i seng.